Det sker: i Sognets Dagligstue, Hedegrænsen 2A i Vesterled

Dagligstuen er på Facebook under navnet Sognets Dagligstue i Vesterled.

 

Sang og hygge: Mandag den 4. februar og den 6. maj kl.14.00 til 16.00.

Karin Bech spiller op til sang på klaveret og vi hygger gevaldigt. Alle stemmer er meget velkomne  

 

Foredrag: Tirsdag den 19. februar kl. 14.00 – 16.00.

Aganethe Søndergaard Sørensen kommer og læser to af sine noveller op og efter hver fortælling bliver der samtale om, hvad de fremmødte umiddelbart tænker om personerne og deres valg, og om situationen, de er i. De fremmødte kunne frit dele deres viden/erfaring om emnet og hvad de får ud af fortællingen. Vi taler om, hvorvidt der er et næstekærligt perspektiv eller om det bare er selviskhed, der driver personerne. De fremmødte kan også bare være med og lytte til et par forhåbentligt gode fortællinger, hvis de har mest lyst til det. Der er ikke krav om, at man skal mene en masse, hvis man hellere bare vil lytte og nyde sin kaffe 

 

Foredrag: Torsdag, den 14. marts kl. 14.00 til 16.00.

Kom med til foredrag om svenskernes hærgen i Brøndby!  Katrine Huusom fra Forstadsmuseet kommer og fortæller om de dramatiske begivenheder under svenskekrigene….fra dengang, hvor svenskerne i 1658 ankom til Brøndby for at hærge og plyndre byen. Vi skal høre, hvordan det gik de personer, der boede i Brøndby under svenskekrigene. Historierne rummer alt fra utroskab, pest, plyndringer og et uægte barn!   Kom og hør, hvordan svenskerne benyttede Brøndbyøster Kirke som hestestald og om den arme Jørgen Nielsen der både mistede sin gård og hvis kone var ham utro.
 

Foredrag: Tirsdag den 9. april kl. 14.00 – 16.00.

Historiker fra Odense universitet Carsten Egå Nielsen kommer og fortæller om ”Pigerne på Sprogø”. Måske har du læst Jussi Adler Olsens bog ”Journal 64” eller set filmen ? Her kommer så historien om overlæge Christian Keller, der i 1923 oprettede internatet på Sprogø for åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder.Vi skal høre om nogle af skæbnerne, om baggrunden for anstalten, om hverdagen for beboerne, samt om lukningen i 1961. Foredraget er ledsaget af mange samtidige og nutidige billeder.

 

Årsmøde: Torsdag den 23. maj kl. 18.30 er der årsmøde i Brøndbyvester Sogns Menighedspleje i Sognets Dagligstue, Hedegrænsen 2A; alle er velkomne. Forslag til dagsordenen bedes sendt til Sigurd Stubbergaard, Østervang 3, 2605 Brøndby, inden den 2. maj 2019.

 

Strik: Den sidste mandag i hver måned

strikkes/hækles tæpper eller babytøj til dem, der måtte have brug for det…ofte brændpunkter både i ind- og udland. Vi modtager meget gerne garn, som kan afleveres hele ugen i åbningstiden. Ring til Stine på tlf. 25 67 35 46 for mere information.

 

Kortklub:  

Alle torsdage – for mere information - kontakt Birgit Johansson på telefon: 43 96 17 30 eller kig ind i Dagligstuen.

 

Petanque:

Vi har petanquebaner på Stævnet lige ved Dagligstuen til fri afbenyttelse.   Der er en gruppe, der mødes en gang om ugen; ring til Erna Rasmussen på telefon: 20 76 38 02 – alle er velkomne til at deltage uanset niveau.         

 

Banko:

Alle fredage er der banko fra kl. ca. 14.30 – alle er meget velkomne.

 

 IT-og I-pad kursus i Sognets Dagligstue.

Har du lyst til at lære at bruge en computer eller I-pad- så meld dig til i Dagligstuen. 

På kurset beskæftiger vi os  med følgende:

  • email
  • NemID
  • e-boks/digital post
  • Borger.dk
  • Skat.dk
  • kort intro til netbank

Har du aldrig brugt en pc før, eller er det længe siden, begynder vi med helt grundlæggende at lære, hvordan den virker. Vi prøver også lidt sjove ting som at lægge kabale på computeren eller søge på internettet efter ting, der interesserer dig.

Har du en mobiltelefon, så medbring den venligst. Du skal bruge den til at oprette email-adresse med. Har du ikke en mobiltelefon, klarer vi det på anden vis.

 

Der er også undervisning i I-pad.

 

Ring venligst til Ulla Lundsteen  på 43 45 05 24.

 

***********************************************************************************

BLIV SPISEVEN

Brøndby kommune og flere frivillige organisationer har etableret et samarbejde, som vi kalder "ProjektSpiseven". Hjemmeplejen finder spiseværter og nu søger vi spiseVENNER...... 

 

Spisevennen henter spiseværten en gang om ugen eller efter aftale og de spiser sammen på et af kommunens spisesteder - f.eks. Glenten. Herefter følger spisevennen spiseværten tilbage. Kommunen betaler spisevennens måltid. Har du tid og lyst til at være med, så ring til Sigurd Stubbergaard på tlf. 43 46 08 03.

*************************************************************************************************

Hvis du har noget garn, som du ikke bruger, vil vi være meget glade for at få det, da vi ind imellem er i bekneb.

 

Telefonkæde                                

 

Hvis du har lyst til at være med i en
morgen-telefonkæde på alle hverdage
mellem 08:30 og 09:30, så er du
meget velkommen til at ringe
til Annette Bredekjær på
telefon 43 96 39 49 og høre
nærmere.