Vedtægter

Vedtægter for Brøndbyvester Kirkes Støtteforening

 

§ 1

Foreningens formål er:

a.      at yde økonomisk støtte til kirkerelaterede aktiviteter i Brøndbyvester Sogn, især børne-, ungdoms- og ældrearbejdet.

b.      at drive og administrere udlån af sommerhuset Møllebakken, Dronningmølle til værdigt trængende, især børnefamilier, organisationer og foreninger tilknyttet det kirkelige arbejde og ældre.

c.       at afholde julemarked og evt. andre aktiviteter. Overskuddet herfra anvendes bl.a. til realisering af punkt a og b.

                                                                                                                    

§ 2

a.      Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling. Der vælges ligeledes op til 3 suppleanter, disse vælges for 1 år. Valgbare er alle stemmeberettigede over 18 år.

b.      Bestyrelsesmedlemmer vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

c.       Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og sekretær. Bestyrelsen vælger kasserer og ejendomsansvarlig, som deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret, såfremt de ikke er valgt til bestyrelsen.

d.      Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

e.      Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder en valgt suppleant i bestyrelsesmedlemmets valgturnus.

 

§ 3

a.      Regnskabsåret er kalenderåret.

b.      Foreningens regnskab revideres af 2 valgte revisorer, der vælges på den årlige generalforsamling, 1 revisor for 2 år ad gangen.

c.       Foreningen tegnes ved formand og kasserer i forening.

 

§ 4

a.      Den årlige generalforsamling afholdes i maj måned.

b.      Indkaldelse sker senest 1 måned før ved opslag i Sognets Hus. Det reviderede regnskab er fremlagt i Sognets Hus i indkaldelsesperioden mindst 1 måned før generalforsamlingen.

c.       Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, herunder forslag til medlemmer af bestyrelsen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

d.      Stemmeberettigede er alle fremmødte over 17 år, som er tilknyttet Brøndbyvester Kirkes arbejdsgrene, eller aktivt har deltaget i afvikling af kirkerelaterede aktiviteter i- og omkring Brøndbyvester Kirke.

e.      Dagsorden for generalforsamlingen:

1.      Valg af dirigent

2.      Valg af tre stemmetællere

3.      Bestyrelsens beretning.

4.      Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

5.      Behandling af indkomne forslag

6.      a.               Valg af bestyrelsesmedlemmer.
         b.               Valg af suppleanter – nummer-følge efter antal stemmer.
​         c.               Valg af revisorer.
​         d.               Valg af revisorsuppleant for et år ad gangen.

7.      Eventuelt

 

§ 5

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt dette kræves af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer, eller af mindst 15 personer som aktivt er tilknyttet foreningen og/eller kirkerelaterede aktiviteter omkring Brøndbyvester Kirke.

 

§ 6

Vedtægtsændringer kan kun ske på en generalforsamling, og da med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er fremmødet ved generalforsamlingen på under 20 personer, skal bestyrelsen med 14 dages varsel indkalde til ny generalforsamling, der da er beslutningsdygtig.

 

§ 7

Såfremt Brøndbyvester Sogns Støtteforening opløses, administreres værdier og ejendom af Brøndbyvester Sogns Menighedsråd indtil en ny bestyrelse som repræsenterer valgbare personer som anført under § 4 stk. d er valgt.


 

Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling i Brøndbyvester Kirkes Støtteforening den 1. november 2012.

Jette Larsen - formand

Kurt Lundsteen - dirigent