Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirken i Corona-tiden

 

Kirken i Corona-tiden

Vi kan igen mødes til gudstjeneste i Brøndbyvester Kirke. Vi er omhyggelige med at følge de officielle retningslinjer i forhold til antal og afstand, og derfor kommer gudstjenesten til at forløbe lidt anderledes end normalt:

Hvis du vil være sikker på, at der er plads i kirken, kan det være en god ide at tilmelde sig gudstjenesten. Det gør man ved at kontakte kordegnekontoret eller én af præsterne, og så bliver man skrevet på deltagerlisten.
Ønsker man at blive hentet i kirkebilen, så skal man blot melde dette til kordegnekontoret som normalt.
I kirken sidder vi med 2 meters afstand. Derfor vil kirkebænkene også være markeret, så man let kan se, hvor man kan sidde.
Gudstjenesteritualet vil være lidt forkortet, så tjenesten tager omkring 50 minutter.
Der vil være håndsprit og informationsplakater, når man ankommer til kirken. Kirken vil blive grundigt rengjort efter hver tjeneste.

Vi ses i kirken.