Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vores organist Per takker af

På søndag, Palmesøndag, er det den sidste søndag vores organist Per vil forkæle os med sit spil.
Han har valgt at stoppe som organist i Brøndbyvester kirke og siger selv, at det er med blødende hjerte, for han har altid været utrolig glad for alt og alle i Brøndbyvester Kirke.
Når han stopper, er det udelukkende fordi, han simpelthen har for meget at lave – først og fremmest er han musikskoleleder i Hvidovre og så har han også en assistentstilling i Avedøre Kirke, som ligger tættere på bopælen.
Han ville meget gerne have haft mulighed for at sige pænt og ordentligt farvel til alle f.eks. til kirkekaffe, men det kan vi jo desværre ikke grundet corona.Per hilser og lover at komme tilbage engang i mellem, hvis han får lov – f.eks. med saxofonen, som jo er hans hovedinstrument.
Per siger også, at han virkelig vil savne alle gode kolleger og takker menigheden for at have været virkelig søde og venlige og taget meget pænt imod alverdens præludier af Bach.
Vi takker for musikken og ønsker Per alt godt fremover.