22/10/2024 0 Kommentarer
Fællesspisning for voksne
Fællesspisning for voksne
I januar 2023 begyndte vi at spise sammen i kirken. Det har vi naturligvis tidligere gjort til Kirke og Aftensmad, men denne gang ville vi invitere til spisning for voksne uden nogen anden anledning, end at det er hyggeligt med samværet og sludderen bagefter. Derudover forholder det sig nemlig også sådan, at mange enlige ældre ikke får lavet mad i det daglige, når man kun er en enkelt person i husstanden, og derfor bliver det som regel til mange rugbrødsmadder. Derfor inviterer Brøndbyvester kirke til et godt måltid mad, et glas vin og en kop kaffe efterfølgende til en rimelig pris.
Det er ikke et krav, at man er enlig, men blot en opfordring til dem, der kunne have lyst til at deltage, enlige, enkemænd og -koner såvel som par.
Tilmelding og betaling skal ske senest den 1. november til kirkens kordegn.
Vi håber på at se mange af jer til en hyggelig aften.
De bedste hilsner Aktivitetsudvalget ved Brøndbyvester kirkes menighedsråd
Kommentarer