Brøndbyvester kirke - Grøn kirke

KIRKENS LIV

At være Grøn Kirke præger hele kirkens liv og har også med det holdningsskabende arbejde at gøre. Kirker har et særligt sprog og en særlig tilgang til naturen og forvaltningen af skaberværket. Det handler ikke om at være moraliserende, men om at sætte ord på glæden og taknemligheden og at motivere til ansvar for jorden – som gave og opgave.

Punkt 1.Vi inkluderer skaberværket, klima, miljø, natur og retfærdighed i gudstjenestens liturgi gennem hele året, der hvor det er naturligt (f.eks. prædiken, salmer, bønner).

Punkt 2. Vi markerer Skabelsestiden hvert år – gerne sammen med andre.

Punkt 3. Vi integrerer klima, miljø, natur og retfærdighed i kirkens undervisning.

Punkt 4. Vi samler ind i kirken bl.a. til støtte af kirkelige klima- og miljøprojekter i verdens fattige lande og/eller i truede områder.

KIRKENS INFORMATION OG FORANKRING AF DET GRØNNE ARBEJDE.

 Det er vigtigt, at arbejdet med Grøn Kirke er synligt og forankres i kirkens daglige liv. Arbejdet med at være Grøn Kirke er ikke kun for de særligt interesserede, men både menighedsrådsmedlemmer, kirkens ansatte, menigheden og kirkens øvrige brugere bør optimalt set inkluderes i arbejdet. Det, som sker i kirken, må også gerne inspireres af eller inspirere i menigheden og lokalsamfundet.

Punkt 5. Vi informerer om, at vi er en Grøn Kirke ved at hænge en Grøn Kirke-plakat op og ved at skrive om det i kirkebladet, på kirkens hjemmeside, på sociale medier og andre af kirkens informationskanaler.

Punkt 6. Vi har udarbejdet en handlingsplan for vores arbejde som Grøn Kirke og gennemgår den mindst en gang om året.

Punkt 7. Grøn Kirke hører under PKU udvalget (præstegård- og kirkeudvalget) nedsat af Menighedsrådet. Punktet er fast på udvalgets møder - og udvalget informerer Menighedsrådet mindst to gange om året.

Punkt 8. Vi søger at samarbejde med lokale virksomheder, kommunale enheder, andre kirker og organisationer i vores klima- og miljøarbejde.

KIRKENS INDKØB.

At være Grøn Kirke indebærer at være konkret og tage tiltag, som har betydning for kirkens grønne fodaftryk. Kirkens indkøb af varer og tjenester kan have stor klima- og miljøpåvirkning. Indkøb gælder alle de produkter og varer, kirken indkøber, herunder mad, papir, blomster, computere, værktøj, maskiner, elektricitet, brændstof osv. Det er en god ide at gennemgå alle kirkens indkøb for hvert arbejdsområde og overveje, om de kan gøres mere klima- og miljøvenlige. Ved faste og/eller store leverancer er det altid en god ide at indhente tilbud fra flere leverandører, inden man beslutter sig for, hvad man vil købe. Efterspørg gerne produkter med lav klima- og miljøpåvirkning, også selvom firmaerne ikke umiddelbart udbyder dem. Det viser en interesse for sådanne varer, som kan forplante sig til forhandlere og producenter.

Punkt 9. Vi køber madvarer, som har mindst mulig klima- og miljøpåvirkning (økologiske, Fairtrademærkede, lokalt producerede, bæredygtige og årstidens).

Punkt 10. Vi køber så vidt muligt miljømærkede produkter til rengøring, vedligeholdelse, kontor og udearealer.

Punkt 11.  Ingen kemikalier på udendørs arealer. Vi bruger gasbrænding, og skuffejern. Rengøringsmidler udskiftes til svanemærkede.

Punkt 12. Vi anvender genopladelige batterier, hvor vi kan.

Punkt 13. Kirken overgår til mest muligt at informere elektronisk og til fortrinsvist at modtage aviser, tidsskrifter og publikationer elektronisk. På sigt overvejes ændring af produktion og udsendelse af kirkebladet. Der skal informeres på skærme i Sognets Hus.

KIRKENS ENERGIFORBRUG.

Kirkens energiforbrug – særligt af varme – er ofte en dyr post i budgettet. Her kan der ofte spares meget CO2 og mange penge. At spare på energien kan indebære eftersyn af produkter (varmekilder, vandhaner, vinduer osv.), men ofte er der meget at spare ved blot at blive bevidst om forbruget og ændre vaner i hverdagen. Det er altid godt at få professionel vejledning.

Punkt 14. Vi aflæser vores målere for vand, el, varme og gas med passende intervaller (ca. hver 14. dag).  

Punkt 15. Vi prioriterer lavt energiforbrug og god brændstoføkonomi ved indkøb af f.eks. fryser, vaske- og opvaskemaskine, pc og maskiner til kirkegården.

Punkt 16. Vi bruger LED-pærer, hvor det er muligt.

Punkt 17. Vi slukker lyset i alle rum, som ikke er i brug og/eller har opsat (lys)sensorer og timere. Der opsættes følere udvendigt.

Punk 18. Vi slukker for computere og andre kontormaskiner, når de ikke er i brug, f.eks. ved at bruge spareskinner.

Punkt 19. Vi opvarmer med fjernvarme.

Punkt 20. Vi sænker temperaturen, når der ikke er folk i Sognets Hus.

Punkt 21. Vi begrænser brugen af vand. Der udskiftes til berøringsfrie vandhaner.

Punkt 22. Vi fylder opvaskemaskinen, før den sættes i gang. Dog kan der være tilfælder, hvor det er nødvendigt.

KIRKENS TRANSPORT OG UDEAREALER

Forbrug af brændstof i forbindelse med transport med personbiler, lastbiler og fly udgør et stort bidrag til de globale udledninger af CO2 i atmosfæren. Alle kan bidrage til at mindske dette ved at vælge transportformer, der belaster klima og miljø mindre. Mange kirker har udearealer – både store og små - som kan bruges til grønne formål. Det kræver ikke meget plads at plante træer, bærbuske, sætte fuglekasser eller bistader op. Der er plads til megen fantasi.

Punkt 23. Vi har cykelparkering ved kirken og Sognets Hus..

Punkt 24. Vi bruger så vidt muligt samkørsel ved arrangementer og ture.

Punkt 25. Vi har anskaffet to cykler til kirkegården. Tjenestecykel med lad anskaffes.

Punkt 26. Vi laver levesteder for vilde dyr og planter på kirkens udearealer. Der er opsat bistader i Fredsskoven. Der er opsat redekasser på træerne på kirkegården. Der er en del harer i de grønne områder. Der er fuglebade, så pindsvin og andre dyr kan få vand. Om vinteren fodres fuglene.

Punkt 27. Vi sikrer økologisk drift af kirkens landbrugsjord og skov mest muligt.

KIRKENS AFFALD.

Affald er ikke altid affald, men en ressource, der kan bruges et andet sted. Pap, papir, glas, mælkekartoner osv. kan anvendes i kirkens aktiviteter med børn. Papir, hvor der kun er printet på den ene side, kan laves til notesblokke. Det affald, man ikke selv kan genbruge, kan andre måske anvende.

Kirken bør aktivt bakke op om kommunens affalds- og komposteringsordninger.

Punkt 28. Vi prøver at reparere vores ting og afleverer, hvad vi ikke kan bruge, til genbrug.

Punkt 29. Vi reducerer vores madspild ved arrangementer og møder (mindre bestilling).

Punkt 30. Vi bruger fortrinsvist rigtigt service frem for engangsservice. Køber vi engangsservice, er det så vidt muligt af nedbrydelige materialer.

Punkt 31. Vi komposterer affald forsvarligt.

Punkt 32. Vi samler pap, papir, glas og metal og kører til genbrug.

Punkt 33. Vi leverer elektrisk affald til godkendt modtagelse eller, hvor det er muligt, til en genbrugsordning.

Punkt 34. Vi leverer batterier, PVC-plast, kemikalierester, el-pærer til godkendt

modtagelse.

Punkt 35. Farvepatroner fra kopimaskinen ryger tilbage til leverandøren, når vi modtager nye patroner.

Punkt 36. Der opsættes containere til sortering af affald. Container til restaffald, pap, glas, papir, organisk og plast.

Punkt 37. Litium batterier opbevares i speciel taske/boks. Almindelige batterier i boks inden de leveres på kommunens genbrugsplads.

Punkt 38. Der er ikke meget metalaffald, men det der er -  bl.a. dåser -  samles og køres på kommunens genbrugsplads.

KIRKENS EGNE TILTAG.

Der kan være mange grønne tiltag, som ikke er dækket ind under denne tjeklistes kategorier og punkter.

Punkt 39. Kirkens støtteforening afholder loppemarked en gang om året. Det der ikke sælges videregives til genbrug.